Kjelde: Regnskap Norge
Det vert enklare å etablere seg i bransjen då det ikkje lenger vil vere eit fast antal aktørar i næringa.
Innehavar av løyve kan fritt velje å vere ein del av ein drosjesentral, ein annan formidlar eller starte eige selskap.
Samtidig har fylkeskommunane anledning til å tildele einerettar på drosjeløyver i kommunar der marknaden ikkje gir et godt nok tilbod, og der det er mindre enn 20 000 innbyggjarar og befolkningstettleik på mindre enn 80 innbyggjarar per km2. Dette gjeld i 323 av landet sine 356 kommunar. Einerettene vil vere gyldig på opptil fem år.
I en pressemelding minner Skatteetaten om at skattereglene ikke er endret, og at de vil følge med på både etablerte og nye aktører i drosjemarkedet.
Taksametre skal fortsatt være et viktig redskap for rapportering av opplysninger til Skatteetaten. I den forbindelse nevnes det i pressemeldingen at en «alternativ, digital kontrollutrustning» er under utvikling.
Samferdselsdepartementet har for øvrig foreslått en lovhjemmel som skal bidra til at alle formidlere av drosjetjenester skal rapportere tredjepartsopplysninger til skattemyndighetene.
Det er nok grunn til å tro at Skatteetaten ser med bekymring på oppmykingen av drosjeregelverket. I pressemeldingen tar Skatteetaten opp at konsekvensene av regelendringene vil vise seg over tid, utfra hvordan aktørene inntar og tilpasser seg drosjemarkedet. Skatteetaten vil derfor følge nøye med på utviklingen fremover.
I sin omtale av regelverket drosjesjåfører må innordne seg sier Skatteetaten følgende:
– Vi anbefaler selvstendig næringsdrivende å bruke regnskapsfører for å sikre at alt gjøres riktig.
For meir informasjon sjå:
Klikk her for utskriftsvennleg versjon